Vores guide til binære optioner og binær optionshandel

Vores guide til binære optioner og binær optionshandel...

En binær option er en option med fastlagt afkast, fordi der kun er to mulige resultater, som man er fuldt informeret om i begyndelsen af kontrakten. En binær option er en kontrakt, som giver køberen (som kaldes ejeren) retten, men ingen forpligtelse, til at købe et underliggende aktiv til en fastsat pris inden for en bestemt tidsramme. De varer, der handles med kaldes underliggende aktiver, og de kunne være et udvalg af produkter: valutaer (f.eks. USD/JPY), råvarer (f.eks. olie, guld), aktier (f.eks. Microsoft, Coca Cola) eller indekser (f.eks. Nasdaq, FTSE 100). Den faste pris, som ejeren køber eller sælger til, kaldes strikeprisen. Ved handel med binære optioner, vælger køberen af optionen, om vedkommende mener, at det underliggende aktiv vil ramme strikeprisen inden den valgte udløbstid – dette kunne være ved slutningen af den nærmeste time eller sidst på dagen, ugen eller måneden. Ejeren placerer en call option på sin binære optionshandel, hvis han mener, аt optionen inden udløbstiden vil være højere end den nuværende. Нan placerer en рut option, hvis han mener, аt optionen inden udløbstiden vil være lavere end den aktuelle pris. I denne henseende er binær optionshandel ekstremt fleksibel. Aktivet, udløbstiden og den forudsagte retning for aktivet bestemmes af ejeren af investeringen, som kan vælge hver af dem, som han ønsker. Den eneste ukendte faktor er, om aktivet vil udløbe højere eller lavere end dens eksisterende pris. Afkastene fra binære optionshandler er fastsat fra begyndelsen af kontrakten. Hvis en option udløber in-the-money vil en køber modtage mellem 65-71% fortjeneste på det investerede beløb. Hvis en option udløber out-of-the-money med anyoption (TM), vil køberen modtage et 15% tilbagebetalingsbeløb på sin oprindelige investering. Visheden ved binær optionshandel gør det til en foretrukken handelsmetode fоr mаnge investorer, siden ikke blot den potentielle gevinst kendes fra starten, men endnu vigtigere er det potentielle tab fastlagt, og man vil ikke være forpligtet til at dække en investering, som endte out-of-the-money. Handel med binære optioner ville virke sådan her: Investor А investerer $100 på en call option for olie, med en afkast sats på 70% og en udløbstid på slutningen af dagen. Den nuværende sats på olie er 65,9001. Hvis, ved dagens slutning, prisen på olie lukker på 65,9002 eller højere, så modtager Investor А $170. Hvis den lukker på 65,9000 eller derunder, vil han modtage en $15 tilbagebetaling. Enkeltheden af binær optionshandel gør det til en attraktiv og foretrukken måde at investere fоr mаnge investorer. Forskellen mellem handel med binære optioner og traditionel handel er, at i binær optionshandel handler en køber blot med aktivets ydeevne – de vil ikke rent faktisk eje selve aktivet. I en aktie optionshandel med Microsoft, for eksempel, køber en investor ikke bogstaveligt talt Microsoft-aktier, men åbner i stedet en kontrakt оm, om Microsoft aktier vil stige eller falde inden for en bestemt periode. Fordele ved binære optioner De er nemmere at handle med, fordi det eneste man behøver er en fornemmelse af, hvilken retning aktivet vil bevæge sig i. Der er kontrolleret risiko, som vides fra begyndelsen af kontrakten – de 2 mulige udfald er forudbestemte og fastlagt af køberen afhængigt af, hvor meget han investerer і optionen. For at en binær optionshandel kan være rentabel, skal optionen bare flytte sig i den forudsagte retning – hvor meget den flytter sig er ikke relevant, og derfor er det lettere at modtage а udbetaling Binær optionshandel er ekstremt fleksibel på grund af adskillige udløbsdatoer og tider, rækken af underliggende aktiver, der tilbydes, og evnen til at handle...

Kommunikation og samarbejde – på internettet...

E-mail blev udviklet i 1972 som et hjælpemiddel for de temmelig få mennesker, der på det tidspunkt arbejdede med udviklingen af det, som senere skulle blive til internettet. E-mail blev således brugt til koordinering af udviklernes aktiviteter og var altså blot et praktisk biprodukt af et arbejde, som på det tidspunkt blev anset for langt vigtigere, nemlig udviklingen af internettet. I løbet af det næste tiår voksede biproduktet til at være den mest brugte programtype på nettet overhovedet. Dermed var grundlaget for de mange fællesskaber, også kaldet “communities”, som i dag findes på nettet, skabt. Den nye samarbejdsform åbnede nye muligheder og får stadig større samfundsmæssig betydning. De senere år har bragt endnu flere måder at kommunikere på. Chat er helt almindeligt, både med tekst, lyd og video. Mange har også deres egen blog, og det sidste nye er brugen af webcasts til de små musikafspillere. Desuden er brugen af mobiltelefoner vokset med brugen af SMS’er og MMS’er. Nye former for kommunikation og samarbejde I dag er e-mail således den foretrukne kommunikationsform for masser af mennesker, når der skal samarbejdes på tværs af firmaer, organisationer og landegrænser. Reklamemanden e-mailer sit udkast til kunden og trykkeriet, konsulenten sender sin elektroniske rapport til projektgruppen, sekretæren mailer referatet til bestyrelsesmedlemmerne, og hver dag er der tusindvis, der e-mailer bestillinger til verdens største boghandel, der ligger på internettet. Da man kan sende den samme e-mail til flere personer på samme tid, er det en velegnet kommunikationsform for mennesker, som arbejder sammen om at producere tekster som ansøgninger, rapporter, eksamensopgaver og lign. Øvelser og håndværk I øvelserne kommer du til arbejde med mail, chat og konferencebrug. Du prøver at skrive og modtage post via internettet, og du lærer, hvordan du opretter åbne og lukkede konferencer til dine elever og kolleger. Du får lejlighed til at afprøve et chatrum og at arbejde i et gruppeværktøj på internettet. Endelig vil der være en række øvelser, der lærer dig at sende filer i et hensigtsmæssigt format på internettet....

Tast en tekst – tekstbehandling og procesorienteret skrivning...

Nye samfundsmæssige arbejdsformer Det er vigtigt at kunne skrive, og det er ikke blevet mindre vigtigt de seneste år. Informationsteknologien har generelt øget den skriftlige kommunikation mellem mennesker. Samtidig har mange arbejdsprocesser i samfundet ændret sig fra at være individuelle forløb til processer, hvor man arbejder sammen og giver (skriftlig) respons på hinandens arbejde som grundlag for den videre bearbejdning. Den procesorienterede skrivepædagogik er et udtryk for denne udvikling mod øget skriftlighed og forbereder samtidig eleverne på de ændrede arbejdsformer i samfundet. Den har i dag fundet plads i undervisningen – ikke kun i faget dansk, men også i tværfaglige sammenhænge. Skrivning i skolen – at lære og at kommunikere I skolen udvikler børnene skrivefærdigheder fra de første klasser i skolen, og de skriver i næsten alle fag. Skrivningens mål er dobbelt: læring (dvs. ny viden) og kommunikation. I heldige tilfælde opfyldes begge mål, så eleverne lærer via kommunikationsprocessen og kommunikerer – med sig selv eller andre – i deres læringsproces. At udforme et klart budskab Det er vigtigt, at elever lærer at beherske den skriftlige udtryksform, så de kan udforme et budskab klart. Uden den nuancering, som vores kropssprog og stemmeføring tilføjer det mundtlige udsagn, kan der i skriftlig kommunikation let opstå uheldige misforståelser. Eleverne skal derfor blive i stand til at give udtryk for deres tanker og følelser så præcist som muligt. Det lærer de bedst i en dialog med læreren og andre elever i løbet af deres skrive- og arbejdsproces. Nye opgaver til læreren Lærerne skriver også meget mere end det tidligere. Lærere udarbejder planer for det pædagogiske arbejde, referater fra teammøder, rapporter om elever, opslag til opslagstavlen, information til forældre og dokumenterer og beskriver undervisningsforløb m.m. Dette skrivearbejde bliver dels meget nemmere, hvis man behersker de grundlæggende tekstbehandlingsfærdigheder, som tages op i dette modul, dels meget mere kvalificeret, hvis man behersker en række grundlæggende teknikker såvel på det indholdsmæssige som på det designmæssige plan. Har man desuden mulighed for en responsproces kollegaer imellem i teamet, kan teksterne også forbedres kvalitetsmæssigt. Øvelser og håndværk I øvelserne til modul B gennemgås de grundlæggende funktioner i tekstbehandling. Du lærer at rette i teksten, og hvordan du gemmer, henter og udskriver. Du ser, hvordan du kan lave overskuelige opstillinger. Der er også øvelser i at bruge stavekontrollen, indsætte en illustration og bruge en tabel på forskellige måder. Måske lyder noget af det bekendt, men i øvelserne og tastevejledningerne kan du måske lære nye og mere hensigtsmæssige måder at bruge tekstbehandling på....

Lad os finde noget på nettet – internet og informationssøgning...

Internet – en dagligdags ting med mange muligheder For mange elever er internettet blevet en lige så dagligdags ting som mobiltelefonen eller radio og tv. Internettet spiller en større og større rolle i det globale samfund lige fra køb og salg af varer over søgning efter oplysninger om stort set alt til kommunikationsplatform for nyhedsmedier, terrorister osv. Internettet er med dets mange muligheder et arbejdsredskab og medie, som må gøres til genstand for undervisning i skolen. Herved kan eleverne live bedre til at udnytte de mange ressourcer, som findes på nettet, og samtidig blive bevidste om og kritiske over for, hvad de møder og tilbydes via internettet. Indhold i modulet Dette modul handler om internettet; men det handler også om selve computeren og dens programmer. Uanset forudsætninger får du opbygget nogle anvendelige modeller eller billeder af, hvad en computer er, hvordan den fungerer på brugerniveau, og hvad den kan bruges til som personligt redskab og i undervisningen. Øvelser og håndværk I øvelserne til dette modul arbejder du på internettet med din internetbrowser, lærer principper for hypertekstnavigation, og hvordan man opsamler bogmærker som hjælp til denne navigation. Samtidig stifter du bekendtskab med en række websteder. Desuden bliver du introduceret til de forskellige metoder til informationssøgning på internettet, og du bliver præsenteret for nogle af de mest brugte tjenester til informationssøgning. Du prøver endvidere at vurdere nogle websteder, fx ved at undersøge, hvem der gemmer sig bag webstedernes adresser....