Lad os finde noget på nettet – internet og informationssøgning

 

Lad os finde noget på nettet – internet og informationssøgning

Internet – en dagligdags ting med mange muligheder

For mange elever er internettet blevet en lige så dagligdags ting som mobiltelefonen eller radio og tv.

Internettet spiller en større og større rolle i det globale samfund lige fra køb og salg af varer over søgning efter oplysninger om stort set alt til kommunikationsplatform for nyhedsmedier, terrorister osv.

Internettet er med dets mange muligheder et arbejdsredskab og medie, som må gøres til genstand for undervisning i skolen. Herved kan eleverne live bedre til at udnytte de mange ressourcer, som findes på nettet, og samtidig blive bevidste om og kritiske over for, hvad de møder og tilbydes via internettet.

Indhold i modulet

Dette modul handler om internettet; men det handler også om selve computeren og dens programmer.

Uanset forudsætninger får du opbygget nogle anvendelige modeller eller billeder af, hvad en computer er, hvordan den fungerer på brugerniveau, og hvad den kan bruges til som personligt redskab og i undervisningen.

Øvelser og håndværk

I øvelserne til dette modul arbejder du på internettet med din internetbrowser, lærer principper for hypertekstnavigation, og hvordan man opsamler bogmærker som hjælp til denne navigation. Samtidig stifter du bekendtskab med en række websteder.

Desuden bliver du introduceret til de forskellige metoder til informationssøgning på internettet, og du bliver præsenteret for nogle af de mest brugte tjenester til informationssøgning.

Du prøver endvidere at vurdere nogle websteder, fx ved at undersøge, hvem der gemmer sig bag webstedernes adresser.

Senest redigeret 07/08/2006