Skole-IT har nu rundet de 20.000 kørekort. Det markeres ved, at netop dette kørekort bliver overrakt af Undervisningsministeren ved et arrangement den 20. august på UNIC i København.
Samtidig har effektundersøgelsen dokumenteret, at lærerne på langt sigt oplever en positiv effekt af Skole-IT.
Næsten 200 Skole-IT vejledere har i juni måned været på opdatering, og den nye udgave af Skole-IT er blevet godt modtaget. Den øgede fleksibilitet og de nye valgmoduler ses som en styrkelse af konceptet.
Teamene kan gennem kursusforløbet vælge, hvilke valgmoduler de vil arbejde med. I materialet lægges der op til, at et team gennemfører kursusforløbet samlet, men der kan også ske omrokeringer i teamene, afhængig af de moduler den enkelte kursist ønsker at arbejde med. På introdagen vil det være naturligt at drøfte teamsammensætningen med henblik på, hvilke valgmoduler den enkelte kursist vil foretrække.
Valgmodulerne er beskrevet i Skole-IT bogen. Tekst og materiale vil være at finde på www.skole-it.dk. De første seks moduler vil være klar senest fra 1. september, mens de sidste tre vil være klar i oktober.
Cd-rommen før Pædagogisk IT-kørekort vil ikke længere være indsat i alle øvelsesmapper til Skole-IT. I stedet kan udbyderne rekvirere cd-rommen, der så kan udsendes enten sammen med et velkomstbrev til kursisterne eller på anden måde sendes til de kursister, der kunne have glæde af dette tilbud. Kursussekretariatet henstiller til, at udbyderne bestiller cd-rommen i passende stort antal pr. gang.
Cd-rommen vil stadig være indsat i mappen til SFO-IT. Den kan dog bestilles til udsendelse før kursusstart som ovenfor.
Skole-IT sekretariatet udarbejder tastevejledninger ud fra en vurdering af, hvilke platforme der bruges i kurserne og på skolerne. Fra august 2002 vil der foreligge reviderede tastevejledninger til følgende:
Styresystemer: Windows 95/98/ME/NT/2000, Windows XP, Mac OS 9,2.
Kommunikationsplatforme: FirstClass, Messenger, Netmeeting, Groupcare, mv.
Kontorpakker: Office 2000, Works 2000, Lotus, Staroffice 5, Apple Works og Word2001.
De oprindelige tastevejledninger til ældre udgave og udgåede platforme vil være tilgængelige under de foregående års kursusindgange.
Vi påregner at revidere tastevejledningen til Staroffice 5, så de kan bruges til version 6, når den kommer på dansk.
Derudover vil følgende reviderede/nyudviklede tastevejledninger være tilgængelige: Paint Shop Pro, PhotoShop Elements FrontPageExpress, FrontPage2000, Netscape Composer, Mediator, Hyperstudio og Publisher.
I forbindelse med valgmodulerne vil der komme flere tastevejledninger/ arbejdsanvisninger til de specifikke værktøjer, primært i valgmoduler om arbejdsformer med it.
Vi arbejder p.t. med at finde passende freewareprogrammer til nogle af modulerne og overvejer på nuværende tidspunkt at bruge PhotoPlus 5 til Billedbehandling og Ragtime Solo til Layout/DTP.
Kursisternes mulighed for at få teknisk og pædagogisk support hos den lokale it-vejleder på egen skole er afgørende for at få et godt udbytte af Skole-IT. Det er vigtigt, at denne konstatering bliver meldt ud til skoler og kommuner.
Hermed ønskes et godt nyt arbejdsår med Skole-IT
![]() |
| http://www.skole-it.dk copyright © UNI•C 2007 | Luk |
|
|
|
|
http://www.skole-it.dk © copyright UNI•C 2006 |