Linjefaget historie. Jelling Statsseminarium, Vejlevej 2, 7300 Jelling

Studieordning linjefaget historie

På Jelling Statsseminarium

("ny" læreruddannelse, aug. 1998)

WB01344_.gif (644 bytes) [tilbage til hjememsiden]

 

våbensk.bmp (133574 bytes)

[Orker du ikke læse lovstof, kan du fx "klikke" på billedet]

  • Bekendtgørelsen

  • Lokale studieordning ("Klik" WB01062_.GIF (249 bytes) for at komme til studieordningen for "Historie som computerbaseret fjernundervisning)

Læreruddannelsesbekendtgårelsen (17. april 1998)

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

  • Viden om fagets teori og metoder.
  • Indsigt i en række væsentlige emner og temaer, der er fordelt i tid og rum.
  • Indsigt i egen og andres kulturer.
  • Indsigt i samtidens problemstillinger, således at den studerende opnår forståelse af samspillet med både fortidsfortolkning og fremtidsforventning.
  • Færdighed i mundtligt og skriftligt at formulere faglige og tværfaglige problemstillinger, analysere det faglige indhold og argumentere for tolkning i historisk sammenhæng.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Teorier og metoder

1.1. Historiefagets teori, didaktik og metoder, herunder problemformulering, kildekritisk analyse og syntesedannelse.

1.2. Metoder fra andre samfundsvidenskaber som sociologi, antropologi, politologi og økonomi.

1.3. Fagets videnskabsteoretiske placering.

2. Emner og temaer

2.1. Samtidens samfund og problemstillinger samt emner og temaer fra forskellige perioder og samfundstyper, fordelt på geografiske områder,således at både det internationale, det regionale og det lokale samfund behandles.

2.2. Menneskers vilkår som afhængige af køn og klasse, generation og etnisk kultur.

2.3. Menneskenses samfund som afhængige af og indgribende i naturen. Kulturmøder og kulturudveksling.

2.4. Politiske ideologier og deres indvirken på politisk praksis.

2.5. Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske forløb.

2.6. Forklaringer på forandringsprocesser og samfundsmæssig kontinuitet.

3. Fagdidaktik

3.1. Teoridannelser om undervisning, bl.a. forholdet mellem skolefag og videnskabsfag, historie og fiktion, historie og børn, børns historieforståelse, historie og dannelse.

3.2. Bestemmelser for faget historie i folkeskolen, skolefagets historie og skolefaget i andre kulturer.

3.3. Strukturering og formidling af historisk indsigt i mundtlig og skriftlig form.

3.4. Praktisk-musiske arbejdsformer som dramatisering, rekonstruktion og fortælling. Planlægning af ekskursioner og museumsundervisning.

3.5. Fagets hjælpemidler, herunder billedmedier og informations- og kommunikationsteknologi.

Indhold   [Til toppen]

Historie er den metodiske disciplinerede hukommelse om menneskers erfaringer om forholdet til samfund og natur. Det omfatter alle aspekter af fællesmenneskelig virksomhed: Kulturelt, socialt, økonomisk og politisk.

I linjefaget erhverver de studerende sig forudsætninger for at følge med i den stadige udvikling af historiedidaktik i samspil med forandringer i samfund og skole.


4-5 fælles emner/temaer, der hver især formuleres ud fra følgende kriterier:

  • rummer muligheder for fortolkninger af/forklaringer på kontinuitet og forandring
  • har en bredde, så det bidrager til at skabe sammenhæng og overblik
  • inddrager flere af CKF’s aspekter fra punkt 2 "Emner og temaer"
  • bearbejdes under funktionel anvendelse af relevante faglige teorier, metoder og begreber
  • ekskursioner og studieture kan indgå i studiet
  • didaktiske/metodiske aspekter integreres i forløbet.

Samlet skal emnerne/temaerne:

  • belyse forskellige perioder og samfundstyper
  • fordeles geografisk, således at både det internationale, rigionale og lokale samfund behandles.

Hver studerende skal i mindst et emne/tema skal den studerende inddrage tværgående dimensioner fra mindst et andet linjefag.

Didaktik:

Didaktiske/metodiske tematikker og problemstillinger studeres i mindst ét - eventuelt særskilt - forløb i tilknytning til en praktikperiode og evt. i samarbejde med almen didaktik.


Som led i studiet af hvert emne/tema formulerer de studerende individuelt eller i grupper på max 4 studerende et emne og en problemstilling, der godkendes af læreren. Med udgangspunkt heri udarbejdes et produkt, som skal dokumentere studiet af fælles stof samt indeholde specifikke og selvstændige studier ift problemstillingen. Mindst et produkt skal i væsentlig grad være IKT-baseret. Samlet skal produkterne dokumentere, at bekendtgørelsens krav er opfyldt.


I løbet af de to sidste semestre udarbejder de studerende individuelt eller i grupper på max 4 studerende en selvvalgt opgave med udgangspunkt i et emne/tema med problemstillinger, der skal godkendes af læreren og være uden for fællesstoffet.

Opgaven må højst være på 20 sider. Den skal indeholde en oversigt over det selvvalgte emne/tema med en redegørelse for en enkelt af de problemstillinger emnet/temaet indholder, samt en liste over anvendt materialer. Opgaven kan efter aftale være tværfaglig og/eller et IKT-produkt.


Prøven
Prøven er mundtlig og består af:

Individuel del: Ét af de 4-5 produkter, den studerende har deltaget i udarbejdelsen af. Afgøres ved lodtrækning. Læreren formulerer prøvespørgsmålet - evt. med bilag, der knytter sig til produktet. Der gives forberedelsestid.

Individuel/gruppe: En samtale med udgangspunkt i den selvvalgte opgave. Opgaven indgår i sig selv i bedømmelsen.

Der gives én karakter, som bygger på en samlet vurdering.

  [Til toppen]