Iflg. indholdsangivelserne i studieordningen indgår et selvalgt emne eller tema i studiet. Dette skal godkendes af læreren og skal være uden for fællesstoffet.

Det er en fordel samarbejde 2-3 studerende. Produktet er en opgave, som indgår i den samlede vurdering. Opgavens omfang må ikke overstige 20 sider + evt. bilag pr. studerende. - Da det ikke drejer sig om kvantitet, men kvalitet, bør to studerende, der samarbejder, ikke stræbe efter at skrive 40 sider!

Det fremgår af studieordningen, at opgaven "skal indeholde en skriftlig oversigt over det selvvalgte emne/tema med en redegørelse for en enkelt af de problemstillinger emnet/temaet indeholder, samt en liste over anvendt materiale."

Opgaven bør indeholde følgende elementer (dog ikke nødvendigvis i denne rækkefølge):

Historie beskæftiger sig med mennesker i samfund i et forandringsperspektiv (fortolkninger af udvikling over tid). Opgaven lægger op til projektskrivning - dvs. erhvervelse af ordentlig viden gennem en bevidst aktiv erkendelsesproces - og altså ikke fx en reproduktion eller et destillat af af en eller flere værker. Udgangspunktet må være "nye" og uafklarede emner/temaer, som man selv ønsker at undersøge. Dvs. nogle antagelser og forestillinger om noget usædvanligt, en anomali og/eller et paradoks, der skaber afsæt for:

Ad 3) Problemformulering

Ikke alle spørgsmål er problemformulering. En problemformulering - og erkendelsesprocessen - tager afsæt i oplevelser af/forestillinger/teorier i form af "modsætningsfyldte" konstateringer om forhold i samfundet. I opstillingen/formuleringen af sine problemstillinger kan der skelnes mellem spørgsmål, der lægger op til at beskrive, forklare og vurdere samt evt. en "forestillende/kontrafaktisk analyse". Eks:
* Beskrivelse: Hvad skete der, hvornår og hvor? Hvordan var forholdene? Hvordan udviklede det sig?
* Forklaring: Hvorfor skete det? Hvad var baggrunden for/årsagen til det? Hvordan hang forholdene sammen?
* Vurdering: Var det godt/dårligt, heldigt/uheldigt, hensigtsmæssigt/uhensigtsmæssigt, klogt/dumt etc.?
* "Forestillende analyse": Hvad kunne der være sket, hvis... (NB! Men måske er slet ikke et anliggende for den, der beskæftiger sig med historien?)

Hvorfor-spørgsmål giver som regel gode og "åbne" problemstillinger, mens hvad-spørgsmål kan resultere i rene referater.

Studer i øvrigt litteratur om problemorienteret undervisning.

Ad 4) Besvarelsen

Vælg en måde at strukturere den enkelte problemstilling på. F.eks. som under pkt. 2. Læg mere vægt på diskussionen (inddrag og analyser forskellige teorier, fortolkninger) end på at være refererende.

En synopsis er en udvidet disposition. Dvs. læseren må kunne følge hovedlinien i argumentationen.

Ad 5) Sammenfatning/konklusion.

Hvad har du påvist/ikke påvist (hvad er fx verificeret, hvad bør modificeres, hvad er falsificeret?) Det ville være kedeligt (og utroværdigt), hvis du løser alverdens problemer. Så gør uløste problemer til opgavens problem!

Ad 7) Didaktik

Udvalgte og præcise historiedidaktiske, velargumenterede overvejelser i tilknytning til emnet eller temaet. Kan evt. være én af problemstillingerne.

Ad 8) Noter/henvisninger

placeres bagest eller nederst på hver side. Vær omhyggelig

Ad 9) Litteraturliste:

Forfatter, titel, forlag udgivelsesår. Ved uddrag angives sidetal.

Da opgaven i sig selv indgår i bedømmelsen, er det en forudsætning, at den studerende udnytter sin ret til vejledning.

Aht. til udbyttet, egen arbejdssituation etc er det hensigtsmæssigt at integrere arbejdet med opgaven i studieforløbet. Men for en god ordens skyld er kravene for at kunne gå til prøve i juni 1999:

- Senest ved forårssem. start afleverer den/de studerende et forslag til emne/tema og skitse til arbejdsforløb til lærerens godkendelse.

- Opgaven afleveres i to eks. på studiekontoret (o. 1. maj, jf. studieordningen) 2000.

Med venlig hilsen