Kvinder i krig

[Tilbage til hjemmesiden]

Forløbet bygger på Mats Wahl "Anna-Carolinas krig".

Trediveårskrigen 1618-1648 bestod af en række krige og hører til de meste blodige opgør i Europa. Ofrene var primært civilbefolkningen i Tyskland, hvor hovedparten af slagene blev udkæmpet

Der var flere samvirkende årsager til krigen: Kampen mellem Frankrig og Habsburg om europæisk overherredømme, striden mellem katolicisme og protestantisme og endelig fyrsternes bestræbelser på, at centralisere deres magt, der kolliderede med regionale og lokale særinteresser.

I 1630 greb Sveriges konge Gustav 2. Adolf ind i krigen. Og Anna-Carolina indrulledes i den svenske hær - forklædt som mand.

Det er oplagt at anvende "Anna-Carolinas krig" i tværgående samarbejde med historie.

1. Eleverne læser bogen

Enkelte kapitler kan læses højt.

2. Kort

Klassen kan forstørre et kort (til fx 1 x 1 m) fra et historisk atlas, der viser Tyskland (Det tysk-romerske Kejserrige) og sydlige Sverige i begyndelsen af 1600tallet. På kortet afsættes Anna-Carolinas "togt" fra Sverige, gennem Tyskland og tilbage igen. Eleverne kan evt. placere tegninger og korte tekster på kortet.

3. I felten

a. Beskriv livet som soldat i Trediveårskrigen.

b. Udarbejde en oversigt over det militære hierarki, og måden hæren var organiseret på. Find ud af hvad militære udtryk som fx pikener, musketer, kyrasser betyder.

c. Gør rede for krigens teknik: Våbentyper og måden slagene udkæmpes på. (Se fx side 60ff). Find også illustrationer i fagbøger.

d. Anna-Carolina deltager i flere store slag som fx ved Breitenfeld i september 1631, hvor kong Gustavs og Tillys hære mødes. Find oplysninger om et eller flere af disse slag og sammenhold dem med bogens oplysninger.

e. Bogen fortæller flere steder om plyndringer af døde soldater og af civilbefolkningen. (Se fx side 125). Hvorfor opfører soldaterne sig sådan? Læs i fagbøger om, hvordan man førte krig i 1600tallet.

f. Samtiden var også forfærdet over Trediveårskrigens grusomheder. Kunstnere som Hans Ulrich Franck og Jacques Callot lavede adskillige stik af krigens rædsler og lidelser. (Se fx Politikens Verdenshistorie bd. 12). Efter en analyse af udvalgte billeder kan de relateres til handlingen i "Anna-Carolinas krig".

g. "En hæderlig fyrste findes ikke. Fyrster lever af folket og ofrer dem, som man ofrer bønder i et spil skak," siger Haas side 130. Passer denne beskrivelse på Trediveårskrigen?

h. I bogen kan man læse om flere fremtrædende krigsherrer som Gustav 2. Adolf, Johan Banér, Lennart Torstensson, Carl Gustav Wrangel, Albrecht von Wallenstein og Johan Tilly. I grupper kan eleverne finde yderligere oplysninger og forberede foredrag om personerne.

4. Mændenes og kvindernes krig

a. Mændene i bogen er gennemgående usympatiske. De kan være brutale, ondskabsfuld, indskrænkede, grådige eller tilsvarende. Find eksempler.

b. Kvinderne er på alle måder krigens tabere. Giv eksempler.

c. Alligevel virker kvinderne generelt mere sympatiske end mændene - og ikke mindst: Kvinderne hjælper hinanden. Nævn eksempler.

d. Drøft om denne skildring af mænd og kvinder passede med virkeligheden under Trediveårskrigen.

e. Drøft følgende udsagn: "Vi kvinder er de stærkeste, når det kommer til stykket, sagde jeg til hende. - Vi spiller svage, men i virkeligheden er det os, der er de stærke." (Side 158).

f. Sammenlign med mænds og kvinders situation i krige nu om dage, fx i det tidligere Jugoslavien.

5. Personkarakteristik

a. I de to første afsnit side 5 præsenterer Anna-Carolina kort sig selv. Hvilket indtryk får læseren af hende?

b. Hvad er Anna-Carolinas motiv til at drage i krig i stedet for sin bror?

c. Anna-Carolina udsættes for rystende oplevelser. Hvordan påvirker de hende? Gør rede for hendes udvikling i løbet af bogen. Overvej bl.a. hvorfor hun ikke bryder sammen.

d. Udarbejd karakteristikker af de vigtigste bipersoner: Gustav, Haas og Ulf Axelsson. Sammenlign de tres syn på krigen. Overvej hvad det er , at Anna-Carolina sætter pris på hos dem.

6. Fortælleteknik

a. Hvad opnår forfatteren ved at lade en pige være hovedperson?

b. Undersøg en skildring af et slag eller et overfald nøjere. Der er ofte tale nøgterne og kortfattede beretninger - uden malende og udpenslede beskrivelser. Alligevel fremtræder krigens gru klart for læseren. Hvorfor?

c. Prøv at omskrive beretningen om et af slagne, så det bliver mere udpenslet og måske rummer helteagtige bedrifter.

7. Historiens gang

a. Da Anna-Carolina kommer hjem, får hun at vide, at broren Karl var omkommet få måneder efter, at hun som forklædt havde meldt sig til militæret. (Side 170). Overvej om det derfor var meningsløst, at hun tog af sted.

b. Overvej også om det, der i øvrigt sker i løbet af bogen er tilfældigt og uforudsigeligt.

8. Komparativ læsning

Der er skrevet flere børne- og ungdomsbøger, hvis handling udspiller sig under Trediveårskrigen. Bl.a.: