[Tilbage til hovedsiden middelalderbøger] [Tilbage til hovedsiden middelalderbøger]
Udgivet i Norge i 1991. Oversat til dansk af Knud Erik Pedersen, og udgivet fra Gyldendal i 1992. 266 sider. Bogen henvender sig hovedsageligt til piger i alderen 11-14 år.
Marias rejse foregår i 1500-tallets Europa lige efter reformationen. Historien tager sin begyndelse i en lille hytte et sted i Italien, hvor Maria bor sammen med sin moster Katarina, der er Marias eneste familie. Katarina får et dødfødt barn og går herefter i en slags chok. En venlig munk kommer forbi og tager de to med sig ind til den store by (Firenze), hvor han kender en kvinde, der mangler en amme. Huset, de kommer til, viser sig at være et bordel. Efter nogen tid mener værtinden at Katarina også skal gøre nytte som andet og mere end amme, og Maria fornemmer, at det nok ikke varer så længe inden det også bliver hendes tur. Sammen med én af kvinderne fra huset og lidt hjælp fra munken lykkes det dem at flygte og at komme med i et rejsefølge nordpå. Simonetta, som kvinden hedder, vil gerne starte et skrædderi, men kun skræddermestre og deres enker har lov til det. Derfor vil Simonetta til Tyskland, hvor hun har hørt, at forholdene er mere frie. Til sidst ender Maria i Norge, hvor hun bl.a. erfarer nogle af reformationens følger, da ikke alle er lige begejstrede for den nye tro. Især bønderne er meget utilfredse med den nye tro, der ikke mere tillader dem at tilbede deres helgener og afholde messer. Derfor mener de, at det ekstremt dårlige vejr, der hersker, er følger af den nye tro.
Bogen er delt op i hele 95 kapitler, hvilket er med til at gøre at den aldrig virker tung at komme igennem. Herudover virker bogen meget handlingspræget; der er ikke de store lange beskrivelser i men derimod mange replikker. I kap. 2-4 giver forfatteren os Marias baggrundshistorie uden dog at komme ind på noget bestemt årstal, sted eller Marias alder. I resten af bogen får man stort set kun oplysninger ud fra personernes tale, tanker eller gøremål, uden at der dog er tale om en jeg-fortæller, men fortælleren virker rimelig troværdig.
I starten, hvor forfatteren ridser Marias baggrund op, får man samtidig at vide, hvor få muligheder en enlig kvinde med et lille barn havde for overlevelse. Katarina og Maria flytter ud af landsbyen og lever som hyrder, hvor de lever uden den beskyttelse som landsbyens fællesskab og mure kan yde. Senere i bogen får læseren oplysninger om håndværkerlagenes regler, de nye lutherske ideer og andre samfundsmæssige ting gennem personernes samtaler – bl.a. fra de købmænd kvinderne rejser sammen med op gennem Europa. Senere, da Maria er kommet til Norge, er det stadig gennem Marias samtaler og handlinger man får oplysninger om samfundet.
Bogens hovedtema må siges at være enlige kvinders muligheder i senmiddelalderen (1500-tallet), men også katolicisme versus protestantisme (Lutheranisme) er et vigtigt tema, som især kommer til udtryk, mens Maria er i Norge.
Bogen henvender sig mest til piger, da det er en bog om piger/kvinder. Man får ikke Marias præcise alder at vide, men man fornemmer, at hun er "næsten voksen", hvilket gør hende til en udmærket identifikationsfigur for piger. Ydermere møder Maria en pige i Norge, som lider af spisevægring (uden at dette ord dog bliver nævnt), hvilket er et tydeligt forsøg på at drage nogle af nutidens problemer ind i handlingen. Man får til sidst den forklaring, at hun har opdaget, at når hun ikke spiser, så får hun ikke sin menstruation, og så længe hun ikke gør det, og hun ser ud, som hun gør, kan hendes far ikke gifte hende bort. Selv om forklaringen måske holder vand, kan hele denne episode godt virke lidt søgt
I det store og hele virker ’Marias rejse’ som en udmærket
bog, hvor personerne og handlingen virker troværdig.
[Til toppen]