Analyse af børne- og ungdomsroman lavet af Charlotte Angel Christensen, lærerstuderende 3.årgang på Jelling Statsseminarium 1999.

Vi starter midt i en konflikt i året 1389, nemlig den hvis udfald bestemmer om Margrethe skal være dronning over Sverige, således som hun også er det over Danmark og Norge. Den nervøse Margrethe vandrer utålmodigt rundt i haven omkring Varberg Slot i Skåne. I den kolde sene forårsaften venter hun på et sendebud med en meddelelse om hvorvidt ridder og hærfører Henrik Parow og hans mænd har sejret over Albrecht, den selvudnævnte konge af Sverige. Sejr vil betyde Sveriges krone, hvorimod et tabt slag vil betyde at hun i huj og hast må flygte med det skib der afventer i havnen.

Hun går ind på slottet, hvor slotsherre Jacob Muus prøver at berolige hende. Også Kirsten, hendes trofaste kammerpige gennem 23 år, gør sit for at få Margrethes tanker væk fra slagets udfald. De taler bl.a. om Margrethes giftermål som 10-årig, med den 12 år ældre Håkon af Sverige. Dagen efter brylluppet rejste de sammen til Sverige, hvor Margrethe de første år boede og opdragedes hos fru Merete på borgen Ankerhus i Oslofjorden, sammen med dennes datter Ingegerd. Som 15-årig indtog hun sin plads ved kongens side og 2 år efter fødte hun sit eneste barn, Oluf. Margrethe fortælle om de første år som dronning, der var præget af en meget dårlig økonomi. Håkon måtte på et tidspunkt pantsætte kongekronen til nogle købmand i Hansestaderne, for at få bevilget et lån.

Håkon dør i en tidlig alder, hvilket dog ikke vækker mange følelser hos Margrethe, idet de sjældent så hinanden i hans sidste leveår. Gennem hele deres ægteskab er det dronningen der klarer paragrafferne på sine mand vegne, mens kongen bakker op om hendes beslutninger.

Hun mindes sønnen Olufs død i en alder af kun 17 år. Hun har dog ikke tid til at sørge længe, da Albrecht nu er ude efter Sveriges krone. Lynhurtigt bringer hun sin søstersøn Erik fra Pommern til Danmark, for at lade ham hylde som den kommende konge af Danmark. Derefter opdrager hun ham i rollen som konge.

Margrethe husker med taknemmelighed hendes trofaste og altid loyale væbner Henning Podebusk, som før sin død rådede hende til at gøre sig gode venner med biskop Peder Lodehat. Han mente denne ville være loyal overfor dronningen og en god mand hvad landets styre angik. Det viste sig at være et godt råd, Margrethe her fulgte.

Ind mellem disse tilbageblik, hører vi til stadighed om Margrethe og hendes bekymringer om slagets udfald. Hun er mut, nervøs, lettere irriteret og farer op ved den mindste lyd fra gården. En budbringer kommer med den dårlige nyhed, at Albrecht og hans folk har splittet Henrik Parows hær.

Imidlertid får de den gode nyhed fra en bonde, at han har set nogle af Albrechts folk på flugt. Dette bekræftes kort efter af et sendebud, der meddeler at den maskuline, flotte og modige Henrik Palow er blevet dræbt, men at dronningens mænd har sejret. Hun har nu opnået at samle de tre riger Danmark, Norge og Sverige under samme trone.

Hele bogen igennem har vi at gøre med en skjult fortæller. Han fortæller historien ved at lade de forskellige personer i bogen tale sammen, både om og med dronningen.

Fortælleren bygger historien op udelukkende omkring historiske fakta. Kun på to punkter går han ud over fakta. Margrethes bryllup beskrives rimeligt detaljeret; og det ved man i virkeligheden ikke så meget om. Det andet punkt er dronningens tanker og sindsstemninger. Man ved ikke meget om personligheden Margrethe, men beskrivelserne af hendes følelser i bogens forskellige situationer virker meget troværdige, og er spændingsbærende i bogen.

Ting der stemningsmæssigt er med til at føre tilbage i tiden, er ud over traditionelle ting som heste, sværd, rustninge og lange kjoler, beskrivelser af selve rummene i slottet. Vi får at vide, at slottets mure er tykke og kolde. Der er gobeliner på de kolde ydermure for at holde kulden ude og varmen inde og der er tændt op i kakkelovnene. Alligevel er det kun lige omkring ovnene og i sengen, man kan holde varmen. Faklerne der skal sørge for lys, men oser mere end de skaber lyser. Bestik, tallerkner og drikkekalk er af sølv.

Bogen er bygget op omkring konflikter.

1. I første kapitel indføres læseren i den gennemgående og altoverskyggende konflikt. Skal hun være overhoved for to eller tre lande?
2. Derefter behandles Margrethes tanker og oplevelser omkring hendes bryllup, afrejse til Sverige og ægteskab.
3. En maj-dag i Slagelse krones sønnen Olufs; en politiske sejr over Albrecht.
4. På Varberg Slot indføres dronningen i det planlagte slag og dets strategier af biskpo Lodehat.
5. Dronningens har et meget specielt forhold til sørøverne, der især hærgede Hanseaternes skibe.
6. Da Oluf dør, må dronningen virkelig i gang med at bruge sine politiske evner for at overleve som regent. Erik af Pommern kommer ind i billedet.
7. Dronningens mænd sejrer i krigen mod Albrecht. Sejren får et retsligt efterspil.

   ---

Hvis man ser på forsiden af den kulørte presse, bliver man altid og hele tiden indviet i kongeliges liv og levned. Kongelige og prominente mennesker har alles interesse, i mere eller mindre grad, og på flere forskellige områder. Herudfra kunne der lægges en spændende parallel til et kongeligt liv for 600 år siden. Man kan finde ud af hvad kongehusets opgave er i dag og hvad det var engang.

Egentlig vil jeg karakterisere bogen som en biografi over dronning Margrethe I fra 1353-1389. Man får samtidig et utroligt godt indtryk af tiden hun lever i, og det magtspil hun i starten er del af, og senere kommer til at stå i spidsen for. Man får et indtryk af hvordan og med hvilke midler politik føres. De rævekager der bages i politik i dag er ingenting sammenlignet med dengang. Der var ikke noget med at følge spillets regler, idet der ikke var nogle. Man giftede sågar sine mindreårige væk for at få mere magt.

Den giver også et godt indblik i kongelige og adeliges rettigheder, men så sandelig også i deres ikke altid rosenrøde pligter.

Der er mange emner at tage fat i og uddybe, idet der ingen forhistorie eller forklaring er til de begreber og hændelser der omtales. Man kan skalte og valte i emner som:

• Albrecht – hvem er han, hvor kommer han fra og hvad laver han i Sverige.
• Religion – hvilken religion havde de dengang og i hvilket omfang og hvordan dyrkede folk den.

• Bryllup – normer.
• Tidens mad.
• Kongehuset – hvor og hvordan levede de; hvordan var deres økonimi. Er der ligheder/forskelle fra den måde kongehuset arbejder i dag.
• Hansestæderne – begrebsafklaring, deres betydning i dansk historie.
• Hæren – hvordan var hærens opbygning og var devisen "kæmp for Gud konge og fædreland". Nationalisme.
• Sørøvere – hvem var de og hvad var deres skjulte dagsorden.
• Retssystemet – var der noget og hvordan fungerede det.
• Pest – var folk sunde, hvilke sygdomme florerede og fandtes der medicin til bekæmpelse af sygdomme.
• Kalmarunionen – politik og magt.

  ---

Det er en god bog at starte et forløb ud fra, da der er mange ting at tage fat i og uddybe. Som nævnt, tror jeg at en kendt person vil være en god indgangsvinkel til belysning af en tid. Det giver noget at identificerer sig med, og dermed et sammenligningsgrundlag.

Eleverne skal være i en sådan alder, at der er mulighed for en forståelse og uddybelse af bagvedliggende faktorer og forklaringer. Disse er til tider lidt komplekse og måske ikke umiddelbart indlysende, derfor anbefales bogen først fra 7.klasse og opefter. Forfatteren anbefaler den fra 12 år.

Titel : Margrethe I

Forfatter : Hanne-Luise Danielsen

Forfatterbaggrund : Cand. mag. i historie og middelalder-arkæologi.

Forlag : Mallings, 1990.

ISBN : 87 7333 511 8